MaRiehØnS er billepop for børn!
MaRiehØnS spiller billepop for børn! Musikken er original og fantasifuld, og fremføres i øjenhøjde og med højt humør. Og i kufferten gemmer der sig fjollede briller, hatte og meget mere. Sangene handler bl.a. om indianerpigen Søde Sue og hendes ven Svend, rumpigen Vigga, amatør-ornitologen Otto Fugleven og ørkensheiken der rider på Lis kamel.
MaRiehØnS har spillet på store og små scener landet over, og har begejstret både børn og forældre med musik, udklædning og sjove historier.For et par år siden turnerede MaRiehØnS med Tom McEwan og sangene fra børneprogrammet ”Omsen & Momsen”. I 2008 udgav MaRiehønS cd’en ”MaRiehØnS Goddag” på Mek Peks pladeselskab Monkey Music.
MaRiehØnS er: Elisabeth Sørensen (sang), Tine Kjær Jørgensen (sang), Christian Bluhme (guitar), Tomas Raae (bas), Mads Beldring (trommer)